torsdag den 13. december 2007

Randers Regnskov og Flickr

Nu nåede vi hen sidst på ugen før der blev tid til at kigge på ugens opgave.
Også med den har jeg lidt forbehold med at få mange ting lagt ud i et offentligt rum:

  • Hvor meget af det ryddes op hen gennem tid?

  • Praksis viser, at det også med de nye web 2.0 ting er muligt at hacke sig ind, så de der læggernoget ind på Flickr, ITubes..... risikerer spam...


Men nu har jeg lagt et par neutrale billeder ind og videresendt besked til en ven.

Billederne kan ses af de to jeg har inviteret til at se billederne:
Flickr-billeder
Andre vil blive afvist med at de ikke kan se billederne!

mandag den 3. december 2007

Isfjorden og video

Jeg har leget lidt med videoklip fra YouTube.
Det er en udemærket måde at dele videoklip på, og udviklingsgruppen brugte det i forbindelse med en rund fødselsdag, hvor fødselaren på dagen var på tur med familien i Norge.
Se linket: Gerdas fødselsdag

Men nu har jeg så prøvet her på siden, at linke til et par videoklip centreret omkring Isfjorden ved byen Ilulissat.

Byens grønlandske navn betyder ”isfjelde” og har navn efter de enorme mængder isbjerge, der hober sig op ved mundingen af Isfjorden (Kangia). Nogle er over 100 meter høje. De vældige ismasser fra gletscheren skyder ud i Isfjorden ca. 45 km øst for byen. Gletscheren er en udløber fra indlandsisen og er den mest produktive på den nordlige halvkugle. Den bevæger sig med en fart af ca. 1 meter i timen og afgiver årligt ca. 30 km2 is.

torsdag den 29. november 2007

Online værktøjer: GoogleDoc m.fl.

Jeg kender godt princippet med at lægge dokumenter ud på nettet, f.eks. gennem Googledoc .
Jeg bruger det meget i forbindelse med projekt "Summa for folket", hvor vi bruger dokumentdeling, mødekalender-afstemning mm.

Erfaringerne fra en organisation,
  • hvor det at have adgangskode på pauseskærm anses for en forhindring,
  • hvor man lader browsere gemme adgangskoder til forskellige 'lukkede' steder og
  • hvor man ikke udnytter et fælles fil-drev til at lægge dokumenter, men sender dem til hinanden som vedhæftede filer, der så gemmes hos hver især

gør, at jeg nok er skeptisk for værdien af anvendelsen, oprydningen i og sikkerheden ved at lægge dokumenter ud på det store net.

Her i huset har man forsøgt at bruge fælles dokumenter i intern struktur ved at alle, der er i en afdeling og/eller i en mindre gruppe, har et antal fildrev, hvor de kan have dokumenter, som alle i afdelingen/gruppen kan have fælles brug for, have adgang til og kunne redigere i.
Alligevel sender folk dokumenter frem og tilbage mellem hinanden som vedhæftede dokumenter (hvor de så findes både på mailserver) hos afsender og alle modtagere, samt antagelig gemt ned på filserver i hver deres personlige filområde.

mandag den 19. november 2007

RSS

Gennem de sidste næsten 2 år har vi på Silkeborg Bibliotek haft en RSS-feed.

Da vi ikke har et CMS eller anden automatisk nyhedsudtrækning til vores hjemmeside, har vi lavet RSS-indlæg 'manuelt' d.v.s. ved i et lille gratis web-program - at klippe-klistre vores nyhed ind som et nyt indlæg, og så lade det program lave de formatteringer, der skal til for at det bliver et element i vores RSS.

Da vi godt vidste, at ikke ret mange på det tidspunkt kendte RSS, har Per samtidig lavet en beskrivelse på hjemmesiden af, hvad og hvordan RSS fungerer, og hvad man selv kan gøre for at kunne abonnere og se RSS-feeds fra mange andre.

Samme sted viser vi så vores egen RSS-feed som del af den sides indhold, så de der ikke selv installerer en RSS-reader, vil kunne se vores RSS-feed der.

Oplevelse har gennem lang tid tilsvarende vist Litteratursidens RSS-feed på Litteraturporten

torsdag den 8. november 2007

Skabelon for blog

Jeg har nu 'summet' lidt over hvad der fik mig til lige at vælge den skabelon, jeg har for min blog.

Når jeg kigger ned over de mulige 'prefabrikerede' skabeloner kan jeg godt sætte lidt ord på her bagefter:
  • Jeg er meget for det lette, lyse, opløftende
  • Jeg er normalt optimistisk og glad for liv omkring mig
  • Jeg kan godt lide mønstre, men også lige at sætte et element ind, der fjerner systematik, symmetri... i et mønster til sidst
  • Jeg nyder tilværelsens mange farvenuancer
  • Mine favorit-farver ligger i de grønne eller røde (ikke lyserøde, pink)
  • Jeg har ofte mange (for mange) bolde i luften
Med det i baghovedet var der vist ikke så mange andre skabeloner jeg kunne have valgt - og jeg har ikke lige p.t. lyst til at bruge tid på selv at tilpasse html, billeder til en speciel side.

onsdag den 7. november 2007

Arbejds blogger

Så er projekt 23 ting gået i gang her på Silkeborg Bibliotek.

Det bliver spændende at se, hvor meget det kan samle interesserne for den virtuelle del af bibliotekets opgaver.

Der er her i huset gang i rigtig mange projekter for at forbedre brugernes anvendelser af det virtuelle bibliotek, men disse skal ses som supplering af anvendelserne i det fysiske rum.

Derfor er det vigtigt med fokus på alle målgrupper af brugere,
hele spekteret fra


  • de, der bruger internettet til alt, og kun kommer for at hente reserveringer

  • de, der aldrig vil bruge vores hjemmeside eller søgeside, men forventer personlig assistance på sted