mandag den 10. marts 2008

Så kom mp3-afspillerne

Folk har i flere timer været i julehumør - endelig kom de længe ventede mp3-afspillere.
Og der skal eksperimenteres i alle kroge.
Det er faktisk sjovt, at opleve, at pludselig er der kommet nyt liv til hele 23-ting-projektet, så det er rigtig godt.

Ugens opgave med at lave radio-kanal på nettet er ok, men det vil ikke være noget jeg vil bruge i fritiden.
Min mand har hjemme konverteret alle vores musik-cd'er til mp3, så vi begge to har dem lagt på vores mp3-afspillere.
Han bruger audiograbber.
Og i den sammenhæng fundet ud af, at med flere af konverteringsprogrammerne kan man være heldig, at de selv går på Nettet og ved hjælp af en entydig tværsum, som laves over den musik man er ved at konvertere, kan det slås op i kataloger på Nettet , som på basis af den tværsum som index i database over track-information, musikere, ..... så man udover at få konverteret sin musik også får alle informationerne fra cover mm. med.
Det er steder som
Compact Disc Data Base: cddb
freeDB: freedb

Men udover musik indeholder vores mp3-afspillere også podcasts, så vi i transporttid til og fra arbejde kan høre andet end intetsigende radioprogrammer.
Min favorit-programmer som podcast er 'Sproghjørnet' og 'Harddisken'.

Men det var sidespring i glæde over, at det lykkedes at få afspillerne i hus, og oplevelsen af det liv/glæde det skabte :-)

Selve opgaven med LastFM er jeg ikke så glad for, for da jeg ville downloade LastFM kom den med en dialog om, at det er ikke sikker protokol, og at de ikke garanterer om andre får mine informationer - og nej hvem gider fiske det op? Jo, det er desværre en af vejene til spam-mails - og det gider jeg ikke.
Så jeg nøjes med at løse opgaven uden at skulle downloade selv, men bare oprette profilen, og så den vej kigge på musikken på Nettet.