torsdag den 29. november 2007

Online værktøjer: GoogleDoc m.fl.

Jeg kender godt princippet med at lægge dokumenter ud på nettet, f.eks. gennem Googledoc .
Jeg bruger det meget i forbindelse med projekt "Summa for folket", hvor vi bruger dokumentdeling, mødekalender-afstemning mm.

Erfaringerne fra en organisation,
  • hvor det at have adgangskode på pauseskærm anses for en forhindring,
  • hvor man lader browsere gemme adgangskoder til forskellige 'lukkede' steder og
  • hvor man ikke udnytter et fælles fil-drev til at lægge dokumenter, men sender dem til hinanden som vedhæftede filer, der så gemmes hos hver især

gør, at jeg nok er skeptisk for værdien af anvendelsen, oprydningen i og sikkerheden ved at lægge dokumenter ud på det store net.

Her i huset har man forsøgt at bruge fælles dokumenter i intern struktur ved at alle, der er i en afdeling og/eller i en mindre gruppe, har et antal fildrev, hvor de kan have dokumenter, som alle i afdelingen/gruppen kan have fælles brug for, have adgang til og kunne redigere i.
Alligevel sender folk dokumenter frem og tilbage mellem hinanden som vedhæftede dokumenter (hvor de så findes både på mailserver) hos afsender og alle modtagere, samt antagelig gemt ned på filserver i hver deres personlige filområde.