lørdag den 2. februar 2008

Ups, glemte at skrive om FaceBook

At jeg glemte at skrive om den skyldes nok mest, at jeg egentlig ikke synes den form for 'hvis jeg klapper dig på skulderen, så klapper du mig på skulderen'-tjenester er noget jeg har brug for, hverken i det daglige arbejde eller privat.
Mine venskaber er baseret på reelle fælles interesser, og er typisk startet med almindelig kontakt i det 'levende' rum, derefter kan vi sagtens anvende virtuelle rum til at fortsætte kontakten.
F.eks. Wiki og Googledoc som kan være alternativer til vedhæftede filer i mails.

Men omvendt er det jo sjovt nok at opleve, de forskellige typer 'rum' og se dem rigtigt i stedet for kun at høre om dem.
Så selvfølgelig oprettede jeg mig og bladrede lidt rundt i Facebook, taggede lidt - og er så på vej til næste 'station' :-)

tirsdag den 22. januar 2008

Teknokrati

Så er man meldt ind i endnu en net-tjeneste - og jeg har også link andet steds på bloggen til min 'tynde' profil i teknokratiets verden!
Og ja, så kan man igen, igen sidde og fundere over alle de andre, der også er der, og bladre rundt i hinandens blogs, tags.... uden de store aha-oplevelser, der gerne må være resultat, når man 'surfer' rundt.
Det spændende bliver om man nogensinde får tiden til at rydde op og melde sig af alle disse ting, eller om man 'hænger' i den store virtuelle grød fremover.

Det må altså blive spændende at være arkæolog om 200 år og prøve at danne sig et mønster over, hvad en befolkning i f.eks. Danmark eller Silkeborg interesserede sig for, havde behov for at kommunikere om....
Og hvordan man kan få relateret alle de virtuelle verdener sammen til et billede af bare en person og/eller det omkringliggende samfund.
Men det må også være svært derudfra at danne sig et overblik eller fornemmelse for, hvordan folk levede - for der er nol et stykke fra alle de virtuelle gøremål, og så dagligdagen med job og privatliv.

Jeg har tidligere sagt, at i mit næste liv vil jeg være avisbud, for det giver frisk luft og motion samtidig med at man følger med i lokalsamfundet, hvor man er avisbud og i den store verden gennem avisen.
Men jeg er alvorligt begyndt at overveje om IT-arkæolog vil blive lige så spændende som at lave puslespil og patchwork, som er to af mine indendørs interesser.

Ja, sådan er der så meget, jeg bruger nok mit daglige netværk både privat, interessemæssigt og fagligt mere end virtuelle netværk.

mandag den 14. januar 2008

Messenger auto-start mm. slået fra

Så fik jeg lige sat indstillingerne, så jeg ikke har alle de automatiske opstarter i min messenger :-)

Så nu kan jeg kun nås, hvis jeg selv starter Messenger op.

Som kontaktperson kan man dels bruge min arbejdsmail, dels min 23-ting mail: kathsilke@gmail.com

Messenger

Ugens opgave (sidste uge) lød på Messenger.

Fredag nåede jeg til den opgeve, bla. fordi en anden medarbejder havde problem med at komme på sin, så måtte Lis og jeg jo lige se, hvordan det gik, når jeg fik min oprettet (Lis havde sin og den virkede fint).

Så fint, jeg har .Net på min PC, så jeg kunne fint oprette mig via Live.... og min Messenger ser ud til at fungere.

Men jeg gik helt bananas, da det så viste sig, at jeg ikke kunne åbne Firefox, når jeg havde Messenger logget ind!!!!!!

Det krævede faktisk, at jeg lukkede min PC helt ned og op igen, før Firefox var tilfreds.

Så her til morgen (mandag) har jeg så forsøgt igen, Firefox åbner godt nok selv om Messenger loggede ind automatisk ved opstarten.

Jeg vil eksperimentere lidt mere med de to i kombination - og så vil jeg se om jeg kan finde ud af at få fjernet automatisk login til Messenger, det er noget rod at den bare kører, når jeg skal lave alt mulit andet!

torsdag den 13. december 2007

Randers Regnskov og Flickr

Nu nåede vi hen sidst på ugen før der blev tid til at kigge på ugens opgave.
Også med den har jeg lidt forbehold med at få mange ting lagt ud i et offentligt rum:

  • Hvor meget af det ryddes op hen gennem tid?

  • Praksis viser, at det også med de nye web 2.0 ting er muligt at hacke sig ind, så de der læggernoget ind på Flickr, ITubes..... risikerer spam...


Men nu har jeg lagt et par neutrale billeder ind og videresendt besked til en ven.

Billederne kan ses af de to jeg har inviteret til at se billederne:
Flickr-billeder
Andre vil blive afvist med at de ikke kan se billederne!